Love is forever er nummer syv: Rækkefølgen kan bestemme vinderen
Når Danmarks Grand Prix-håb, Leonora, synger sig ind i millioner af stuer verden over med sangen ’Love is forever’, sker det som nummer syv i sangrækken.
Men måske vores vinderchancer ville være større, hvis Leonora kunne bytte plads med Chingiz fra Aserbajdsjan, der synger sangen ’Truth’ som den sidste.
Flere undersøgelser af stemmeafgivningerne i Melodi Grand Prix og andre konkurrencer, for eksempel skøjteløb. Det peger nemlig på, at rækkefølgen har betydning for, hvordan en præstation bliver vurderet.
Sidst er bedst i de tilfælde, hvor juryen først afgiver deres stemmer efter, at alle har sunget. Menneskets kognitive evner er begrænsede, så hukommelsen favoriserer den sidste præsentation over andre.
Med andre ord skubber irrationelle elementer mere saglige kriterier som sangens lyriske kvaliteter, melodi eller sangerens evne til at ramme det høje C, af banen.
Vi husker det sidste bedst. Ligesom vi husker det, vi først præsenteres for bedre, end midten af en rækkefølge.
Det er selvfølgelig muligt at afbøde konsekvenserne af denne ’recency effekt’, som fænomenet er kendt som. For eksempel ved at lade juryen mulighed for at afgive deres stemmer efter hver sang.
Sidste pitch kan blive den bedste
Nu kan dette fænomen jo ikke bare få uheldige konsekvenser for Leonora. Det samme gør sig gældende hver eneste dag. Det kan også gælde i vurderingen af blandt andet tilbud, præsentationer og pitches, som virksomheder giver på større og mindre opgaver. Millioner af timer og kroner bliver sat ind på at vinde de største opgaver gennem skriftlige tilbud og mundtlige præsentationer. Netop for at leve op til de saglige kriterier, som udbyderne sætter op.
Helt usagligt kan det måske være en idé at få lov til at være først eller – som Aserbajdsjan – sidst i rækken af bejlere, der præsenterer.
Vil du læse mere? Så læs med her https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15698823