Bliver dine mødedeltagere til zombies, når du faciliterer et Zoommøde? Må du trække dem gennem endnu et Teamsmøde? Slukker de for mikrofonen for at skjule en højlydt gaben?

Det virtuelle møderum har sat en gigantisk lup på dårlige mødevaner og manglende personlig gennemslagskraft. Upræcise dagsordener, sørgelige slides og mimik så inspirerende som en grå mur i Malling får lynhurtigt energien til at liste væk fra mødet.

Som mødeleder e.l. kender du allerede de tekniske funktionaliteter i Teams og Zoom og ved, hvornår du bør bruge ‘raise hands’, afstemninger og andre virkemidler. Alligevel mangler gnisten og gejsten i både din fremtræden og i dine møder.

Fortvivl ej. Du kan vende bøvl til begejstring og skabe virtuelle møder, hvor du:

  • brænder igennem
  • leder, motiverer og engagerer deltagerne om et fælles mål
  • skaber reel dialog og involvering
  • fastholder deltagernes opmærksomhed
  • får sjæl og nerve i mødet
  • professionelt håndterer, at datteren stikker hovedet ind for at høre, hvad der er til frokost, katten danser tango på dit tastatur og andre afbrydelser
  • undlader at gemme dig bag tekst- og taltunge slides
  • leverer det visuelle indhold, der mest hensigtsmæssigt understøtter dit budskab på et online møde

Book et skræddersyet webinar og få svaret på, hvordan du:

  • får energi og begejstring i krop og stemme
  • brænder igennem på en skærm
  • får dine deltagere til at være aktive
  • kommunikerer dit budskab mest hensigtsmæssigt
  • sikrer en rød tråd gennem hele sessionen
  • håndterer afbrydelser
  • involverer dine deltagere i dialog
  • laver en plan, der engagerer, fastholder opmærksomheden og øger interaktionen gennem hele sessionen

Efter webinaret vil du været rustet til tænderne med:

  • Indsigt i den verbale og nonverbale kommunikationsadfærd, som udspiller sig, når du og dine kolleger mødes via en skærm
  • Konkrete hands-on værktøjer og PDF’er, du kan downloade og gemme som det passer dig
  • Plug’n’play skabeloner, du kan bruge med det samme
  • Enkle og gennemprøvede metoder til at facilitere et mindeværdigt online møde, som er tilpasset formålet
  • Geniale tips og tricks fra DRs værtstræner til at fastholde og engagere dine ‘seere’

Bliv undervist af eksperter

Mia Hesselberg-Thomsen

Som Danmarks Radios værtstræner gennem mange år har Mia Hesselberg-Thomasen coachet og udviklet nogle af de mest markante tv-værter på Danmarks Radio til at få større gennemslagskraft og brænde gennem skærmen.

Mia Hesselberg-Thomsen er uddannet sceneinstruktør fra Centre for the Performing Arts samt cand.pæd. i general pædagogik fra Aarhus Universitet. Hun har iscenesat teater, musicals og opera, og er en efterspurgt underviser og foredragsholder. Sideløbende skriver Mia Hesselberg-Thomsen på en Ph.D ”Om at spille en professional rolle i andres liv” på Aarhus Universitet.

Nina Vinther Andersen

Som tidligere journalist på blandt andet DR, herunder TV Avisen, ved Nina Vinther Andersen alt om at planlægge, fortælle og eksekvere online. Hun har over 25 års erfaring med præsentationstræning, storytelling, kommunikation og journalistik, herunder træning af flere hundrede ledere og medarbejdere i tv-medie- og præsentationsteknik.

Nina Vinther Andersen er uddannet journalist (DJH) samt cand.scient.pol fra Aarhus Universitet, og er gennem et år blevet trænet intensivt i storytelling, præsentationsteknik og public speaking i USA.

Vinther Vinther Andersen

Skriv dig på ventelisten