Posts

Ranes retoriske radius

Ordet på bordet: Jeg er glad for Rane Willerslev. Jeg har aldrig mødt manden personligt, men jeg har set ham begejstre store forsamlinger af djøf’ere og hørt ham bruge storytelling i radio og tv på en måde, som fastholder seere og lyttere i bedste sendetid.

Rane Willerslev har lommerne fulde af stærke retoriske redskaber, der giver hans budskaber en ekstraordinær stor radius. Direktøren for Nationalmuseet har både noget på hjernen og hjertet, og han deler generøst ud af begge dele.

Han er kompetent

Manden er professor i antropologi og ved noget højt kvalificeret om den store del af museets faglighed, der handler om kultur, livshistorier og samfund rundt omkring i verden. Nuvel, han har ikke en MBA i ledelse eller tilsvarende, og der bliver sikkert knaldet nogle museumsfaglige æg i bestræbelserne på at vende retningen, men Rane Willerslev er uomtvisteligt kompetent. For kompetence er andet og mere end de faglige egenskaber. Med sig bærer Rane Willerslev historien om sit sibiriske eventyr som pelsjæger. Det er en historie om en mand, der trodser bjørne, blåfrosne tæer og blæsende stepper for at studere jægersamfund. Den emmer af personlig stamina.

Han har karisma

Rane Willerslev er autentisk. Med smil, humor og levende kropssprog brænder han igennem. Han elsker helt åbenlyst sit arbejde – men ser ud til at leve efter samme retningslinje som Barack Obama:

Tag dit arbejde alvorligt. Men tag ikke dig selv højtideligt.

Rane Willerslev virker på ingen måde bekymret over, at lampen falder ned i sommerhuset for rullende kamera, eller at han ikke kan komme ind på Nationalmuseet på sin første arbejdsdag. Sådan er livet. Han foregiver ikke andet.

Han skaber samhørighed med sit publikum

Helt lavpraktisk har han øjenkontakt med den, han taler med og hans kropssprog spejler samtalepartnerens. Men hvad med i større forsamlinger? Kan han også connecte til et publikum på flere hundrede mennesker?

På Velfærdens Innovationsdag, afholdt af Mandag Morgen, var han en af key note speakers. Her indtog han salen ved at fjerne sig fra pulten og gå ud midt på scenen. Han fik øjenkontakt med nogle af tilhørerne. Og så talte han om dagens emne – lederskab – i et sprog, som alle tilhørerne forstod.

Mens andre paneldeltagere støttede sig til ord som ’organisatoriske greb’ og at ’matriceorganisationen skal ind over linjeorganisationen’, så fortalte Rane Willerslev historier, han talte om drømme og om at ’man som leder ikke sidder på sit kontor, men trækker sablen og løber ud over stepperne og ta’r nogle hug, og så skide værre med, at noget af det, du regner med, ikke sker’.

I en verden af de djøf’ere, der trækker vejret gennem abstrakte termer, er det skønt med en direktør, der i et interview med Information svarer på et spørgsmål om kvalitetsstandard med ordene:

”Hvad er en kvalitetsstandard? Et økonomisk system…?”

Det er et djøf-ord fra den uofficielle håndbog i offentlig ledelse…

”Nå. Nej, det kender jeg ikke.”

Den satiriske figur Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsolm fra Radio24syv har påpeget, at Rane Willerslev åbenlyst ikke havde styr på en pind på sin første arbejdsdag. Det havde han sikkert heller ikke.

Men får han os overbevist om, at han kan være med til at redde Nationalmuseet? I den grad.

 

Hvorfor skal du lytte til, hvad jeg siger?

Hvis du har svaret på alt, behøver du ikke lytte – og heller ikke læse mere.

Allerede i 1957 skrev Harvard Business Review en artikel om at lytte – og hvordan det ville gavne ledere og dermed virksomheder, hvis de blev bedre lyttere. Mon vores lytteevner er blevet bedre siden 1957, hvor mediestrømmen er større, og hvor vi konstant bliver mindet om nye updates fra en vibrerende mobil i lommen?

Ledelsesprofessor Scott D. Williams skriver, at ledere, som lytter effektivt, vil få mere information fra deres medarbejdere. De vil få større troværdighed, og de vil kunne reducere konflikter. Ledere, der lytter effektivt vil kunne motivere bedre og få mere engagerede medarbejdere.

Måske er det derfor, at Huffington Post i 2014 – med hjælp fra en lytteekspert – videregiver, hvad de gode lyttere gør. Missouri Universitet lister også flere håndgribelige og konkrete skills op, lige fra koncentration, empati, opmærksomhed, spejlende kropssprog, god øjenkontakt og pauser.

Lederne vil få større troværdighed og få mere information fra deres medarbejdere

Tøm koppen

At være reelt åben for at lytte til andre lyder let, men ifølge Missouri Universitet er det svært: ”It is very difficult to be completely open because each of us is strongly biased”.

Et 1000-årigt gammelt buddistisk ordsprog beskriver det med en historie. En lærd og klog mand kommer til zen-mesteren, for at få mere og ny viden. På et tidspunkt fylder zen-mesteren den lærdes kop op og fortsætte med at hælde, så teen flyder ud over det hele. Den lærde mand råber forskrækket ”Stop, koppen er fuld”. Zen-mesteren svarer ”Præcis, lige som dig. Du er fyldt med ideer. Og du kommer for at blive klogere, men din kop er fuld. Du skal tømme din kop, før jeg kan lære dig noget nyt”.

3 råd som gør dig til en god lytter

  • Vær nærværende og koncentreret. Tid er ofte begrundelsen for ikke at være nærværende. Fx bliver du ukoncentreret, fordi du ved, at du skal til et møde om lidt. Aftal hvor lang tid du har, så du kan være nærværende i den tid, du har til rådighed.
  • Lyt færdigt, før du responderer. Når du lytter, har din hjerne mere kapacitet end blot at lytte til de talte ord. Derfor bliver du distraheret af egne tanker, som i stedet fx løbende evaluerer det sagte. Men lige pludselig er dine tanker kommet på et sidespor, og du mister det næste, der bliver sagt. Hold fokus og lyt.
  • Sætte sig i den andens sted og stil spørgsmål. Udlev din indre Søren Kierkegaard. Kierkegaard bliver ofte citeret for: ”… al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse;”. Som hjælpende lytter skal du stille åbne, udviklende og uddybende spørgsmål, som får den anden videre.

Glæd din familie og træn din lytning

Sommerferien

Glæd din familie og træn din lytning hele sommerferien. Undersøgelser peger på, at vi kun lytter med 25% effektivitet, så der er plads til forbedring. Det kræver træning. Og husk vi har to øre og en mund – som sælgerne siger.

Farvel og goodbye til min automatpilot

Hvornår har du sidst skiftet mening? I næste uge skal jeg holdet et kursus om argumentation for ingeniører. Et emne som jeg ikke har undervist i siden min ekstern lektor-tid på RUC. Det er et kursus, jeg glæder mig til at holde, og har brugt alt for meget tid på at forberede. Nu kan du lære af mine fejl, hvor jeg adskillelige gange har skulle sige farvel til min universitets-automatpilot.

Fejl nr. 1

Begyndte med for meget research

Jeg har viden om emnet, men alligevel synes jeg lige, jeg skulle opdatere mig om nye bøger. Velvidende at argumentationsteoriens byggesten blev lagt af Aristoteles 350 år før Kristi fødsel).

Råd til fejl 1

Kunne du også finde på at starte med at researche lidt på emnet fx google det? Eller finde ud af hvad har andre tidligere har skrevet eller ment om emnet? Begynd med at skrive det du allerede ved. Du kan supplere med at skrive spørgsmål ind i teksten, fx spørgsmål som du lige skal tjekkeeee eller researche yderligere på.

Fejl nr. 2

Gik i gang med slides til præsentationen

Jeg indledte min forberedelse med at åbne Power Point-programmet og lave slides. Altså inden jeg havde fundet ud af, hvad der skal ske på dagen, hvilke øvelser jeg ville lave, hvilke hovedbudskaber deltagerne skulle gå hjem med. Absolut en fejl. Dette resulterede i at jeg begyndte med at beskrive teorien – hvad er et argument? Osv… Lyder langhåret ikke?

Råd til fejl 2

Find ud af, hvor du vil føre deltagerne hen: Hvilke budskaber er de vigtigste, deltagerne skal huske efter en hel lang dag? Hvilke øvelser og breacks vil du lave? Hvordan kobler du dine hovedbudskaber med øvelser mm? Bagefter kan du begynde at lave dit slidsshow. Så har du nemlig en plan for dagen, som du kan disponere efter og hælde indhold i.

Fejl nr. 3

Teorien strukturerede mit oplæg

Netop fordi jeg begyndte med at lave mit slideshow, kom jeg til at lave en struktur for dagen – siderne bliver jo vist i rækkefølge, og derfor bliver strukturen derefter. Lang og tung.

Råd til fejl 3

Lav et program, agenda, drejebog – gerne meget detaljeret. Kald det hvad du vil, men start her. Det jeg konkret gjorde var at printe alle mine sider ud og klippede dem fra hinanden. Med planen i den ene hånd og min slides i den anden, kom der en helt ny struktur og masser øvelser.

Lav et program, agenda, drejebog. Kald det hvad du vil, men start her.

 

Fejl nr 4.

Teksttung power point

Alle ved godt der ikke skal stå for meget på en side. Men når man som jeg, havde så meget teori på hjertet, blev den MEGET teksttung. Og der kom mange sider. GAB!

Råd til fejl 4

Lug ud og start forfra. Jeg har med min meget lange og teksttunge show lavet et super kursusmateriale. Det får deltagerne i kopi. Men det som deltagerne får at se, bliver noget helt andet. Jeg har nemlig besluttet mig for at tegne hovedpointerne (jeg har fx tidligere købt Bikablo facilitators dictionary, som jeg kan anbefale). Jeg har med slides på skærmen og en lille blok skitseret alle de slides, hvor det ikke var ultra nødvendigt at se på skrift.

Fejl nr 5

Glemte øvelser og involvering

I min iver efter at få fortalt alt om argumentationsteori, glemte jeg nogle af de kvaliteter der kendetegner min undervisning (og som giver meget gode evalueringer, hvilket betyder at mine kunder ringer tilbage år efter år). Jeg fik ubevidst planlagt en lang enetale. Som ville trætte selv den mest motiverede deltager.

Råd til fejl 5

Det handler ikke om hvad jeg siger, men om hvad deltagerne kan huske. Og de huske bedst hvis man øver sig, er involveret (læs fx Knud Illeris bog om Læring).

Fejl nr 6

Slog hovedet langt ned i maven

Som jeg har illustreret her, så kommer selv meget erfarne undervisere til at falde i den akademiske grød og metodik. Jeg startede ubevidst forberedelsen af dette kursus, som jeg bedst havde lært på universitetet for mere end 20 år siden (det sidder godt fast) og derfor begik jeg alle de fejl, som jeg råder folk fra. Hvis jeg havde haft en stor hammer, havde jeg nok givet mig selv et gok

Råd til fejl 6

Man kan godt gøre det hele godt igen, også selvom man er startet skidt. Jeg glæder mig til kurset – og det er der mange andre som også gør, der er masser af deltagere på ventelisten. Min sidste råd, husk aldrig af have en hammer tæt på din computer, så undgår du unødige gok.

Simpelt og smukt: Sådan undgår du at vinde kategorien for verdens værste slide

Husker du scenen fra Rain Man, hvor Dustin Hoffman kommer ind i et cafeteria, og en servitrice taber en æske tandstikker?

Dustin Hoffmans øjne scanner gulvet. I løbet af et splitsekund har han talt tandstikkerne.

”246”, konstaterer han for sig selv og går videre.

Rain Man har en ekstraordinær opfattelsesevne.

Nogle af os er en anelse langsommere.

Glemmer du, så gør jeg også

I en ofte citeret videnskabelig artikel om menneskers hukommelse blev personer i et eksperiment kort fortalt bedt om at huske en tone, der var koblet med et tal. Når en tone lød, skulle personen gengive den rigtige kombination af tone og tal. Efterfølgende fik personen at vide, om vedkommende havde identificeret tonen korrekt.

Når der blot var to eller tre toner kunne personerne snildt huske kombinationen af toner og tal. Med fire forskellige toner tog de sjældent fejl. Men med fem eller flere toner steg fejlraten, og med 14 forskellige toner begik personerne mange fejl.

Forfatteren til artiklen, den amerikanske Harvard professor George Miller, referer i artiklen til flere forsøg, der viser validiteten af hans pointe. Miller konkluderer kort sagt, at der er en klar og tydelig grænse for, hvor mange stimuli vores korttidshukommelse kan modtage, processe og huske.

Ikke desto mindre dynges power point slides dagligt til med tal, detaljer og svømmebanediagrammer med bittesmå enkeltheder.

Som om vi alle var Rain man kloner.

“Når vi har forstået den slide, har vi vundet krigen”, lød det ironisk fra en general, der overværede det, New York Times for nogle år siden udnævnte til Verdens Værste Slide.

Hvordan det nogensinde er blevet state of the (non) art at præsentere på den måde, er en gåde. For ikke blot er sådanne præsentationer kedelige. Det, du siger, forsvinder ganske enkelt fra dine modtageres hukommelse i løbet af få sekunder.

Ét budskab pr. slide

Og du ved det godt: Jo mere, du fastholder dit publikums opmærksomhed, jo større sandsynlighed er der for, at de lytter til dig, husker det, du har sagt, og gør, som du gerne vil have dem til at gøre.

Men hvilken type råd er det egentlig: ’Fasthold publikums opmærksomhed’. Det svarer til at fortælle en dreng, der er ved at lære at spille tennis, at han skal lave et forhåndsslag med topspin. Det ved han jo allerede. Han aner bare ikke, hvordan han skal gøre det.

Så her kommer ét enkelt råd til, hvordan du gør dig og dine power points markant bedre, så dine medarbejdere / kunder / offentligheden kan huske, hvad du sagde:

  • Ét budskab pr. slide. Drop detaljerigdommen og fokusér på det vigtigste, du vil fortælle.Hvis du taler på samme tid, som du præsenterer en masse detaljeret tekst eller tal på din slide – hvad husker publikum så? Ingenting. Hjernen bliver forvirret. Skal den læse eller lytte på samme tid? Dit publikum skal lytte til dig. Du er præsentationen. Dine slides skal være nemmet at forstå.