Nogle ord får pulsen til at stige. Andre det modsatte

Mennesket er et interessant dyr. Vi er sociale væsener. Vi sørger for hinanden. Vores evne til at samarbejde så enestående, at vi har kunne indtage og overleve stort set alle steder på jordkloden.

I modsætning til andre dyrearter regulerer vi også hinanden med ord. Og faktisk er ordenes magt over vores biologi så stor, at den strækker sig over enorme afstande.

Hvis jeg lige nu for eksempel sender en sms til min mand, der er i udlandet, og skriver:

så vil de ord forandre hans hjerterytme, hans vejrtrækning og sågar hans stofskifte. Også selvom han måske sidder et helt andet sted på jordkloden.

Det samme ville ske for mig – men med modsat fortegn – hvis jeg modtog en sms fra en ukendt afsender med teksten:

 

Gys.

Den internationalt anerkendte professor i psykologi og neurovidenskab, Lisa Feldman Barrett, har i flere forsøg påvist, hvor stor ordenes magt kan være. Hun fortæller om et andet forsøg. Det går ud på, at deltagerne i forsøget får scannet deres hjerner, lytter de til en beskrivelse af en situation:

“Du kører hjem efter en lang aften i byen. Foran dig strækker vejen sig uendelig langt. Dine øjne falder i. Bilen begynder at skride ud. Du vågner med et sæt. Du mærker, hvordan rattet glider i dine hænder”.

Selvom deltagerne ligger helt stille med lukkede øjne, så viser hjernescanneren, at deltagernes hjerner lyser op i de områder, der regulerer synssansen, bevægelse, ja selv hjerterytme, vejrtrækning, stofskifte, immunsystemet og hormonproduktionen.

Sprognetværket i vores hjerner kobler flere forskellige områder sammen. Netværket gør os i stand til at forstå, producere og bearbejde sprog. Og så påvirker det også vores puls til at stige eller falde. Det påvirker niveaet af glukose i dit blod. Og det ændrer dit immunsystem.

Så ordenes magt er ligesom ledningerne i din hjerne. Ord kan med andre ord regulere vores egen, men også andre menneskers, kroppe. Andre menneskers ord påvirker direkte din hjernes aktivitet og din krop, ligesom dine ord påvirker andre mennesker. Om det er din hensigt, er irrelevant. Det er sådan, vi er forbundet som sociale væsener, påpeger Lisa Fedtman Barrett.

Tre tips
Du behøver ikke veje alle ord på en guldvægt. Men du gør både dig selv og dine lyttere en tjeneste ved sy:

1. Vælge ord, der kan mærkes
Nogle ord slentrer ind ad det ene øre og spurter ud af det andet. Det er abstrakte ord som ‘strukturkommission’, ‘transitionsomkostninger’ og ‘borgerinddragelse’. 
Andre ord sætter dine lytteres forestillingsevne i sving.
Det er konkrete ord, de kan smage, føle, lugte, mærke og se, for eksempel ‘en langstilket, rød rose’, ‘et rødt cox orange æble’ eller ‘mazarintærte’. Ord, som får folk til at mærke noget.

2. Skære det overflødige væk
“Det er egentlig okay, det er jo bare fordi, eller, okay, måske synes jeg simpelthen bare at …”
Nogle mennesker hælder fyldord i deres sætninger, som andre hælder vand på en kaffemaskine. Men det er ord, der ofte tager opmærksomheden væk fra de ord, der virkelig betyder noget. Ord uden funktion, der bare fortynder dit sprog.
Jo færre ord, du bruger, jo større vægt får de.
På den måde også bedre se og høre, om de ord, du så vælger, rent faktisk giver mening. Se punkt 3

3. Undgå corporate bullsh*t
En særlig kategori for tomme ord er den type oppustede ord, der florerer i nogle virksomheder, men som ikke rigtig betyder noget. ‘Pipeline’, for eksempel. Eller ‘agil’ og ‘disruption’. Det er sprog, der lyder vigtigt og klogt, men i virkeligheden er uklart, misvisende og uden konkret indhold. Varm luft, som ikke udtrykker noget sandt eller falsk, men er opstyltede og fluffy.
Ny forskning med forsøg med i alt 1.018 deltagere viser, at jo mere, man lader sig imponere af abstrakt og ‘smart’ sprog, desto dårligere er man ofte til at tænke klart, træffe beslutninger og forstå virkeligheden.
“Endelig forskning, man kan bruge”, udbrød professor Svend Brinkmann begejstret i sin podcast ‘Brinkmanns briks’, da han omtalte studiet.
Hvad gør man egentlig, når man møder business bullshit?
Man kan med ærligt hjerte og oprigtig nysgerrighed spørge: “Hvad mener du egentlig med det?”

Vil du have mere inspiration til at finde de rette ord, så tjek bogen Kunsten at tale så alle lytter ud.