I disse dage synger mange af os med på sangen om de tre vise mænd, der kom med guld, røgelse og myrra skær, fordi Jesus blev født. Om nogle måneder vil vi til Påske mindes, hvordan han genopstod tre dage efter sin død på korset.

Men kan det nu passe? På mange måder kan Biblen være lidt svær at greje. Hvordan kunne Maria egentlig føde som jomfru? Kunne Jesus vitterlig gå på vandet? Og hvordan blev faderen, sønnen og Helligånden smeltet sammen i én?

Ikke desto mindre har Biblen og kristendommen overbevist milliarder af mennesker om sin styrke. Måske en del af hemmeligheden ligger i Bibelens brug af tallet 3 og den overbevisende kraft, der ligger i netop dét tal.

Et studie fra University of California, der er offentliggjort i Journal of Marketing, illustrerer, at tre belæg for en påstand virker overbevisende. Omvendt kalder fire eller flere belæg for en påstand vores indre skeptiker frem i en sådan grad, at vi mentalt lægger armene over kors og begynder at rulle det positive, overbevisende indtryk tilbage, som vi havde fået efter de tre første belæg.

Første empiriske studie

Retorikere har i årevis brugt tallet tre som et værktøj til at bygge en overbevisende, mundtlig præsentation op. Ifølge de to professorer, Kurt A. Carlson og Suzanne Shu, er deres studie imidlertid det første, empiriske bevis for, at tallet 3 skulle have en særlig effekt.

Professorerne opdelte flere hundrede forsøgspersoner, som var universitetsstuderende, i grupper, der skulle tage stilling til forskellige scenarier. For eksempel hvorvidt et nyt morgenmadsprodukt var godt; om en kvinde skulle finde sammen med sin tidligere kæreste, og hvorvidt de troede på en politikers udsagn.

Hver påstand blev underbygget af mellem én og seks overbevisende grunde. For eksempel at den tidligere kæreste var både ’intelligent’, ’sød’, ’sjov’, og ’lækker’, og at morgenmadsproduktet var ’sundere’, ’mere sprød’, havde ’bedre smag’ og ’ingredienser af højere kvalitet’.

Resultatet var, at tre belæg for en påstand virkede overbevisende, mens fire var for meget.

Charmen ved tallet 3 kan også bruges på andre enheder end individer eller produkter, mener professorerne. For eksempel mente de også at kunne se en tendens til, at når aktieanalytikere eksempelvis havde vurderet de første tre bankers kvartalsresultater positivt, begyndte de at se skeptisk på resultatet fra den fjerde bank. Ligesom tallet 3 også har overbevisende effekt i præsentationer og politiske taler, hvor tre gentagelser banker budskabet ind.

Uden musik, uden kærlighed, uden glæde

Tag for eksempel statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) tale ved mindehøjtideligheden foran den franske ambassade den 15. november i år efter terrorangrebet i Paris.

Han taler om vores værdier: “De viser, hvem vi. Hvordan vi lever. Hvorfor vi lever. Angrebet på Paris – byernes by, lysenes by, kærlighedens by – var et angreb på os alle… Uden musik, uden kærlighed, uden glæde. Uden demokrati, uden frihed, og medmenneskelighed”.

Fra udlandet er – uden sammenligning i øvrigt – som eksempel Cæsar, der ‘kom, så og sejrede’.

Mens studiet viser, at tallet 3 har en særlig effekt, giver det imidlertid ikke en forklaring på, hvorfor det forholder sig sådan.

Måske de tre vise mænd havde svaret.