Inspiration til strategisk storytelling
View course contentDu rådgiver sandsynligvis allerede ledere, eventuelt på C-suite niveau – eller du er godt på vej til at gøre det. Der bliver lyttet til dig, og dine anbefalinger bliver ofte fulgt.
Men når det kommer til de vigtige præsentationer, ringer direktionen enten efter en ekstern specialist eller gør, som de altid har gjort: fortaber sig i Power Pointen og lader detaljerne i data svømme over slideshowet, mens publikum mentalt lister væk.
To dages intensivt kursus
Vi gør dig i stand til at rådgive din (top)leder, så vedkommende brænder igennem, når han eller hun træder op på scenen, indtager stormødet eller holder en inspirerende og motiverende tale.
Du får:
- e-learning
- videoer
- en kasse med A4 whiteboards, billedkort, terninger og instruktioner til din rådgivning
- træning i at bruge redskaberne
- træning i at give konstruktiv feedback
- individuel coaching
- øget bevidsthed om egne vaner, styrker og udviklingsmuligheder
- nyeste forskningsbaserede viden bag effektfulde præsentationer
Og så bliver du selv trænet i storytelling fra talerstolen. Er du selv cirka lige så inspirerende som en grå mur i Lübeck, vil du næppe få nogen til at lytte til dig. Allermindst din leder. Skjuler du din usikkerhed bag et fernis af flagrende fagter, animerede slides og bombastiske budskaber, bliver du næppe heller inviteret indenfor.
På kurset får du mulighed for at styrke din personlige gennemslagskraft. Først når du selv har haft hånden på kogepladen, kan du hjælpe andre med troværdighed.
1. kursusdag
… lærer du om storytelling. Du får øvelser og individuel feedback.
2. kursusdag
… træner vi dig i at træne andre. Du får en særlig metode til feedback, som får andre til at vokse. Og du får rollespilsøvelser, der styrker din troværdighed og gennemslagskraft som rådgiver.
On- og offline
Kurset afvikles dels som workshops i den virkelige verden, dels som e-learning.