Kursus

Ord på smilebånd: Sådan skriver du seriøst sjovt

Humor veksles i høj kurs til opmærksomhed på de sociale medier, i artikler og reklamer. Men hvordan går du fra at henslæbe dit liv som bitter dødbider til at være sjov med sprog?

På kurset lærer du at strø humor udover dine tekster med løs hånd, hvad enten det gælder de linjer, du allerede har skrevet, eller du skal begynde fra scratch. Kurset er primært målrettet content producenter på SoMe. Andre, der har brug for at lære kvikke kommentarer, er dog også velkomne, hvis de har ambitioner om - som minimum - at få underviserne til at trække på smilebåndet.

Derfor skal du tage kurset

Du kan dit sprog til fingerspidserne. Inge, Else og andre verbalsubstantiver har for længst forladt dine sætninger, du møjsommeligt bygger op med aktive verber og handlende subjekter og korrekte kommaer.

Alligevel mangler dit sprog den saft og kraft, gnist og gejst, som får andre til at indkassere eftertragtede likes og delinger på SoMe.

Som content producent skal du både være korrekt, ramme tonen og samtidig være modig nok til at skille sig ud. Du kan se, andre bruger humor som værktøj. Men hvordan sikrer du, at du i din iver efter at være sjov ikke træder ved siden af, skærer læserne væk og udløser en shit-storm?

For at kunne bruge humor som redskab kræver det indsigt og træning i disciplinen. Fra stand-up komikere, tekstforfattere og halv-sjove undervisere lærer du at arbejde med anerkendte teknikker for, hvad der virker og ikke virker.

Kurset er for dig

  • Kurset er særligt udviklet til dig, der er en tørvetriller på tekst, men som drømmer om et kørekort til humor

Du lærer at

  • Identificere de fire humorstile og finde den, der passer dig og din arbejdsplads bedst
  • Tune ind på din målgruppes humorstil
  • Finde den stil, der sikrer, at dine jokes rammer den skive, du ønsker
  • Navigere på en glatbane af upassende vitser og kommentarer, så du ved, hvordan du undgår at komme udenfor grænsen af det acceptable
  • Får værdifuld feedback fra undervisere og de andre studerende

Hvem underviser

Henrik Skovdal

Henrik er chef for HR og Kommunikation i Egedal Kommune. Før han skrev bogen ’Sig noget seriøst sjovt’, arbejdede han bl.a. som ledelses- og kommunikationsrådgiver. Han er uddannet magister i samfundsfag med en suppleringsuddannelse i kommunikation- og medievidenskab fra Århus Universitet.

Nina Vinther Andersen

Nina Vinther Andersen er forfatter til bogen ‘Kunsten at tale så alle lytter’. Hun har trænet hundredvis af ledere og medarbejdere i fortælle- og præsentationsteknik og er uddannet journalist (DJH), cand.scient.pol. samt trænet i public speaking og storytelling i USA.

“Nina leverer altid på et højt niveau, så præsentationerne får maksimal effekt. Og så er hendes workshops simpelthen fantastiske med lige dele underholdning og læring, så
man går både dygtigere og opløftet derfra.”

Maria Majdall, Head of Pursuit, Deloitte

Kom med på kurset