Med ansigtet i rette folder

Var de vrede? Overraskede? Glade?

De var i hvert fald høflige, de politikere, der stillede op til de første partilederrunder på TV2 og DR i forbindelse med folketingsvalget 5. juni. Ansigterne lå i neutrale folder med få rynkede bryn, fravær af afsky, rysten på hovedet eller nedadvendte mundvige.

Bortset fra Rasmus Paludan fra Stram Kurs, der vendte det hvide ud ad øjnene, sukkede dybt og lod sit hoved falde tungt ned for at udtrykke sit mishag og indædte uenighed med Isabella Arendt fra Kristendemokraterne.

I andre debatter har også mere etablerede politikere haft svært ved at undertrykke deres modstand, når de lytter. Undersøgelser peger imidlertid på, at det en usmart strategi.

Kunsten at lytte troværdigt

Politikeres kropssprog fungerer som en skyggebokser, der risikerer at knockoute dem selv i stedet for modstanderen, hvis de ikke bruger det hensigtsmæssigt.

Seere har tendens til at vurdere en politiker, der lytter og samtidig med sit kropssprog tydeligt viser uenighed mindre troværdigt, end hvis politikerens mimik er mere neutral, viser en undersøgelse fra Utah State University https://www.academia.edu/659992/Impression_Management_in_Televised_Debates_The_Effect_of_Background_Nonverbal_Behavior_on_Audience_Perceptions_of_Debaters_Likeability?auto=download.

Undgå at bryde en social norm

Det er der flere forklaringer på: Negativ, nonverbal kommunikation i debatter kan opfattes som en afbrydelse.

At afbryde sin modstander er ganske enkelt dårlig stil

Også selvom det sker uden ord og med mimik. Vedkommende bryder en social norm for høflig og god opførsel med sit kropssprog.

Mens en del anekdotisk viden har indikeret, at publikum generelt ikke tager særligt godt imod negativt kropssprog fra en lyttende, uenig debattør, så er undersøgelsen fra The Journal of Social Psychology angiveligt et af de første empiriske studier.

I undersøgelsen observerede 151 studerende en debattør på én skærm og modstanderen på en anden. I en version lyttede modstanderen med ’stoneface’. I de tre andre viste modstanderen nonverbal uenighed; lige fra at vise en lille smule uenighed til at udtrykke både enighed og uenighed også til at udtrykke sin uenighed non-verbalt næsten konstant. De studerende rangordnede herefter politikerne efter blandt andet troværdighed, opfattelse af opførsel, objektivitet og evne til at debattere. 

Et lyttende stoneface

Resultaterne fra undersøgelsen peger på, at et lyttende stoneface er den bedste vej frem. Godt nok rykker det ikke ved publikums opfattelse af den talende debattørs troværdighed – men det skader heller ikke den lyttende modstanders troværdighed.

Alligevel kan selv trænede politikere have svært ved at holde sig i skindet og undgå at latterliggøre deres modstandere.

I amerikanske præsidentkampagner har flere episoder været nævnt i den sammenhæng. For eksempel debatten mellem George W. Bush og Al Gore i 2000, hvor Al Gores tendens til at sukke dybt og ryste på hovedet ad sin modstander fik dele af befolkningen til at opfatte George W. Bush som mere ’likable’.

I 2008 fik John McCain kritik for at han – via sit kropssprog – udtrykke mangel for respekt for Barack Obama [https://www.youtube.com/watch?v=mQN0PJWIK_I] og Donald Trump har fået kritik for at gå ubehageligt tæt på Hillary Clinton i debatter https://edition.cnn.com/videos/politics/2017/08/23/hillary-clinton-trump-debate-skin-crawled-book-sot-nr.cnn.

Og så er der naturligvis undtagelsen til reglen. Som da Søren Pape Poulsen (K) under en debat afbrød Rasmus Paludan for at irettesætte ham og høstede bifald for det.

Historien viser dog også, at det nonverbale kropssprog blot er ét element af vælgernes samlede vurdering af en politikers troværdighed – og i sidste ende hvor de sætter deres kryds på valgdagen.

Hvorfor skal du lytte til, hvad jeg siger?

Hvis du har svaret på alt, behøver du ikke lytte – og heller ikke læse mere.

Allerede i 1957 skrev Harvard Business Review en artikel om at lytte – og hvordan det ville gavne ledere og dermed virksomheder, hvis de blev bedre lyttere. Mon vores lytteevner er blevet bedre siden 1957, hvor mediestrømmen er større, og hvor vi konstant bliver mindet om nye updates fra en vibrerende mobil i lommen?

Ledelsesprofessor Scott D. Williams skriver, at ledere, som lytter effektivt, vil få mere information fra deres medarbejdere. De vil få større troværdighed, og de vil kunne reducere konflikter. Ledere, der lytter effektivt vil kunne motivere bedre og få mere engagerede medarbejdere.

Måske er det derfor, at Huffington Post i 2014 – med hjælp fra en lytteekspert – videregiver, hvad de gode lyttere gør. Missouri Universitet lister også flere håndgribelige og konkrete skills op, lige fra koncentration, empati, opmærksomhed, spejlende kropssprog, god øjenkontakt og pauser.

Lederne vil få større troværdighed og få mere information fra deres medarbejdere

Tøm koppen

At være reelt åben for at lytte til andre lyder let, men ifølge Missouri Universitet er det svært: ”It is very difficult to be completely open because each of us is strongly biased”.

Et 1000-årigt gammelt buddistisk ordsprog beskriver det med en historie. En lærd og klog mand kommer til zen-mesteren, for at få mere og ny viden. På et tidspunkt fylder zen-mesteren den lærdes kop op og fortsætte med at hælde, så teen flyder ud over det hele. Den lærde mand råber forskrækket ”Stop, koppen er fuld”. Zen-mesteren svarer ”Præcis, lige som dig. Du er fyldt med ideer. Og du kommer for at blive klogere, men din kop er fuld. Du skal tømme din kop, før jeg kan lære dig noget nyt”.

3 råd som gør dig til en god lytter

  • Vær nærværende og koncentreret. Tid er ofte begrundelsen for ikke at være nærværende. Fx bliver du ukoncentreret, fordi du ved, at du skal til et møde om lidt. Aftal hvor lang tid du har, så du kan være nærværende i den tid, du har til rådighed.
  • Lyt færdigt, før du responderer. Når du lytter, har din hjerne mere kapacitet end blot at lytte til de talte ord. Derfor bliver du distraheret af egne tanker, som i stedet fx løbende evaluerer det sagte. Men lige pludselig er dine tanker kommet på et sidespor, og du mister det næste, der bliver sagt. Hold fokus og lyt.
  • Sætte sig i den andens sted og stil spørgsmål. Udlev din indre Søren Kierkegaard. Kierkegaard bliver ofte citeret for: ”… al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse;”. Som hjælpende lytter skal du stille åbne, udviklende og uddybende spørgsmål, som får den anden videre.

Glæd din familie og træn din lytning

Sommerferien

Glæd din familie og træn din lytning hele sommerferien. Undersøgelser peger på, at vi kun lytter med 25% effektivitet, så der er plads til forbedring. Det kræver træning. Og husk vi har to øre og en mund – som sælgerne siger.