Posts

Ranes retoriske radius

Ordet på bordet: Jeg er glad for Rane Willerslev. Jeg har aldrig mødt manden personligt, men jeg har set ham begejstre store forsamlinger af djøf’ere og hørt ham bruge storytelling i radio og tv på en måde, som fastholder seere og lyttere i bedste sendetid.

Rane Willerslev har lommerne fulde af stærke retoriske redskaber, der giver hans budskaber en ekstraordinær stor radius. Direktøren for Nationalmuseet har både noget på hjernen og hjertet, og han deler generøst ud af begge dele.

Han er kompetent

Manden er professor i antropologi og ved noget højt kvalificeret om den store del af museets faglighed, der handler om kultur, livshistorier og samfund rundt omkring i verden. Nuvel, han har ikke en MBA i ledelse eller tilsvarende, og der bliver sikkert knaldet nogle museumsfaglige æg i bestræbelserne på at vende retningen, men Rane Willerslev er uomtvisteligt kompetent. For kompetence er andet og mere end de faglige egenskaber. Med sig bærer Rane Willerslev historien om sit sibiriske eventyr som pelsjæger. Det er en historie om en mand, der trodser bjørne, blåfrosne tæer og blæsende stepper for at studere jægersamfund. Den emmer af personlig stamina.

Han har karisma

Rane Willerslev er autentisk. Med smil, humor og levende kropssprog brænder han igennem. Han elsker helt åbenlyst sit arbejde – men ser ud til at leve efter samme retningslinje som Barack Obama:

Tag dit arbejde alvorligt. Men tag ikke dig selv højtideligt.

Rane Willerslev virker på ingen måde bekymret over, at lampen falder ned i sommerhuset for rullende kamera, eller at han ikke kan komme ind på Nationalmuseet på sin første arbejdsdag. Sådan er livet. Han foregiver ikke andet.

Han skaber samhørighed med sit publikum

Helt lavpraktisk har han øjenkontakt med den, han taler med og hans kropssprog spejler samtalepartnerens. Men hvad med i større forsamlinger? Kan han også connecte til et publikum på flere hundrede mennesker?

På Velfærdens Innovationsdag, afholdt af Mandag Morgen, var han en af key note speakers. Her indtog han salen ved at fjerne sig fra pulten og gå ud midt på scenen. Han fik øjenkontakt med nogle af tilhørerne. Og så talte han om dagens emne – lederskab – i et sprog, som alle tilhørerne forstod.

Mens andre paneldeltagere støttede sig til ord som ’organisatoriske greb’ og at ’matriceorganisationen skal ind over linjeorganisationen’, så fortalte Rane Willerslev historier, han talte om drømme og om at ’man som leder ikke sidder på sit kontor, men trækker sablen og løber ud over stepperne og ta’r nogle hug, og så skide værre med, at noget af det, du regner med, ikke sker’.

I en verden af de djøf’ere, der trækker vejret gennem abstrakte termer, er det skønt med en direktør, der i et interview med Information svarer på et spørgsmål om kvalitetsstandard med ordene:

”Hvad er en kvalitetsstandard? Et økonomisk system…?”

Det er et djøf-ord fra den uofficielle håndbog i offentlig ledelse…

”Nå. Nej, det kender jeg ikke.”

Den satiriske figur Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsolm fra Radio24syv har påpeget, at Rane Willerslev åbenlyst ikke havde styr på en pind på sin første arbejdsdag. Det havde han sikkert heller ikke.

Men får han os overbevist om, at han kan være med til at redde Nationalmuseet? I den grad.

 

Sådan begynder du din præsentation med storytelling

Tallene står i strunke kolonner, din vigtigste graf troner frem som Mont Ventoux i Tour de France, og alle pilene i dine flow charts vender korrekt i de vigtigste slides i din præsentation.

Men allerede før kaffen er hældt op, og endnu inden du har sagt de første ord, fornemmer du kundens tomme blik i øjnene.

Bind en sløjfe

Tal med tal på fungerer sjældent overbevisende i sig selv. Tal er absolut nødvendige, men de appellerer til fornuften. Vi mennesker styres også af følelser. En god historie, der binder en sløjfe om fakta og følelse, kan sikre, at din kunde ikke bare hører efter, men også bliver inspireret og engageret.

Gennem tusindvis af år er vores hjerner blevet kodet til at sætte inputs og impulser sammen til historier, som vi har fortalt rundt om bålet for at skabe mening og relatere os til hinanden. Vi opfatter verden ved hjælp af meningsgivende fortællinger.

Hjælp din kunde med at forstå meningen med dine tal ved hjælp af historier.

To arketyper

I din indledning kan du for eksempel bruge to arketyper historier:

  • ’Hvem-er-jeg’ – historien. Supplér din slide med dit CV og opremsning af dine meritter med en relevant anekdote, der for eksempel viser noget om dine værdier og hvem, du er som menneske. Howard Schultz, Starbucks’ CEO, kunne vælge at fortælle, at Starbucks’ topprioritet er at servere kvalitetskaffe for kunderne på en god café. I stedet rejser han rundt med fortællingen om, hvordan han på en tur til Milano ikke blot opdagede italienernes passion for espresso, men også observerede, at de italienske kaffebarer var mere end et mødested, de fungerede som en slags lim mellem mennesker – værdier, han byggede videre på i sin forretning.
  • ’Hvorfor-er-jeg-her’ – historien. Hvis du kunne åbne kundens hjerne, ville du måske se en rulletekst, hvor der står: Er du her bare for at tjene penge? Forstår du vitterlig vores udfordringer? Hvornår skal vi have frokost? Hvis du har en bevægende og relevant historie at fortælle, så brug den. Er du CEO for et biotech-firma, der har udviklet et middel mod kræft, og du sidder til et investor-møde, kan det give god mening at fortælle, at din bedstefar døde af kræft. Men hvis dit ellers velfungerende firma skal fusionere, og du står overfor medarbejderne og fortæller, at ’vi gør det her for jeres skyld’, så står folk som regel af. Der er ingen grund til at fake det. De fleste mennesker forstår fint ambitioner og egoistiske mål, så længe de ikke kammer over. En god historie er et kraftfuldt værktøj – brug det med måde.

Storytelling kan virke som et gammeldags redskab i dag. Det er det også. Og det er præcis derfor, det virker så godt. En historie går derhen hvor kvantitativ analyse, excelark og giga grafer har adgang forbudt: direkte ind i vores hjerter.