Humor i præsentationer

HA + HA = AHA

Det siges ofte, at der findes tre slags mennesker her i verden.

Dem, der kan regne. Og dem, der ikke kan regne.

Trak du på smilebåndet? Så virkede vores finte med at bruge humor som middel til at fortælle dig, hvorfor du også med fordel kan bruge din humoristiske sans i dine præsentationer.

Humor er en del af dit publikums fordøjelsessystem. Komplicerede budskaber bliver nemmere at forstå, når du pakker dem sjovt ind. Humor er – brugt med omtanke – et effektivt kommunikationsværktøj, fordi det kan forenkle og forstørre en central pointe eller et særligt vigtigt argument, og skabe en følelse af samhørighed.

På Talerakademiet deler tekstforfatter og komiker Sebastian Dorset generøst ud af tips og tricks. I mange år har han været den sjove mand bag de sjove som tekstforfatter for blandt andre Jan Gintberg.

Også Jon Favreau, præsident Obamas taleskriver, gav tidligere i år gode råd fra sig. Det skete på en konference i København. Obama er mester i at bruge humor i sine taler, og et af de vigtigste råd, Favreau havde fået fra The President of Storytellers var:

’Tag dit job alvorligt, men tag ikke dig selv alt for seriøst’.

Da Obama eksempelvis blev anklaget for at være født i Kenya, og derfor ikke lovligt kunne være amerikansk præsident, brugte Obama en video af Simba fra Løvernes Konge for at lukke munden på sine kritikere, og kaldte det en hjemmevideo fra hans fødsel.

Ted Sorensen, John F. Kennedys taleskriver, havde et humorkartotek over sjove vendinger. Dem inddelte han i forskellige typer modtagere og sammenhænge, som han kunne bruge, når han skrev præsidentens taler.

Latter er en alvorlig affære, og de bedste ledere forstår at bruge værktøjet effektivt. Amazon-stifter Jeff Bezos bruger det eksempelvis i indledningen af en tale, hvor han fortæller om sitets spæde begyndelse før Amazon hed Amazon. Smil og latter udløser endorfiner, der gør os gladere, og således vil publikum føle, at de nyder en præsentation – også efter du er stoppet med at være sjov. Humor hjælper dit publikum til at skabe en følelsesmæssig forbindelse med dig som supplement til den intellektuelle relation, du også skaber med dem – en relation, der er fundamental for adgangen til at blive forstået, respekteret og husket.

Råd #1 Find pointen

En sjov anekdote i begyndelsen af et oplæg kan give dig en god begyndelse og lette en spændt stemning. Men anekdoten skal have en poine, som leder dig videre i talen.

Et eksempel: Marie ønskede desperat at vinde i Lotto. Hver uge bad hun: ”Kære Gud, lad mig vinde i Lotto, lad mig vinde i Lotto”. Hver onsdag tjekkede hun de seneste lottotal, men hver gang uden held. Til sidst foldede hun desperat hænderne og bad: ”Kære Gud, hvorfor lader du mig ikke vinde i Lotto, bare én gang?” Og himlen åbnede sig og hun hørte en stemme fra oven svare: ”Marie…start med at købe en Lottokupon”.

Hvad er pointen? Det kan for eksempel være at ”…lige som Marie er vi nødt til at investere ressourcer i et projekt for, at det kan lykkes”.

Råd #2 Drop bogen med 101 vitser

Se det sjove i dit eget liv. Hvilke skæve og velvalgte situationer fra dit liv kan du bruge i din formidling?

Råd #3 When in doubt, leave it out

Test din joke og dens pointe på en kollega før, du slipper den ud i fri dressur og fortolkning. Er den ikke sjov eller på kanten af at være stødende? Så drop den. Din troværdighed risikerer at fordufte hurtigere end vand på en varm sten.

Du kan læse mere om humor og præsentationer i Jonas Gabrielsen og Mette Møllers bog ’Ledere, der taler – taler, der ledere’.

Vil du trænes i at bruge mere humor i dine præsentationer? Så tilmeld dig Talerakademiets workshop i foråret 2016.