Endnu et jubilæum? Se det som en strategisk mulighed

Min veninde Julie skulle holde en tale for en medarbejder. De skulle fejre et jubilæum: Den pågældende medarbejder havde været i kommunen i 25 år. Vedkommende glædede sig til at høre sin chefs begavede ord. Og de godt 30 kolleger så mest af alt frem til at få et stykke chokolade og en pause fra dagens opgaver.

Julie var blank. Det hvide papir råbte på ord. Men hvad skulle hun sige?

Det hvide papir råbte på ord

De første stikord tog form. Så blev de til hele sætninger om, hvor oprigtigt dejligt det var at arbejde sammen med denne erfarne og dygtige medarbejder samt hvilke opgaver, vedkommende konkret havde gjort en forskel med at løse.

Hver dag holder ledere landet over mikrotaler. Disse små og store begivenheder, hvor alle medarbejdere er samlet, rummer et strategisk potentiale til mere end blot et klap på skulderen. Mikrotalen er et strategisk værktøj, som ledere kan bruge til at skabe overblik, klarhed og forbinde hverdagen med den strategi, som virksomheden – eller her kommunen – følger.

Julie fremhævede de positive egenskaber, som hun personligt satte stor pris på ved medarbejderen. Og så fremhævede hun nogle af de opgaver, som havde været strategisk vigtige, som medarbejderen havde løst forbilledligt.

Små og store begivenheder, hvor alle medarbejdere er samlet, rummer et strategisk potentiale

To råd til at give strategien liv

Som leder forventes det ofte at du indleder og afrunder alt lige fra det ugentlige afdelingsmøde til personaletemadagen. Det er anledninger, du kan bruge til:

  1. at sætte de strategiske mål og visioner i fokus og i relation til hverdagen
  2. at øve dig i at holde taler

Forbind strategien i hverdagen

Strategier kan nogle gange forekomme meget flyvsk og for nogle opleves som kun målrettet ledelsen. Derfor er det en vigtig opgave lederne i hverdagen og i alle anledninger at vise forbindelse mellem de daglige opgaver og strategien.

Træn til afdelingsmødet, workshoppen og temadagen…

Her på Talerakademiet træner vi hver dag ledere i at kommunikere autentisk, fokuseret og forståeligt, så de bliver bevidste om deres egne styrker og udviklingsrum. Men vi ved også, at learning by doing er den bedste træning i livet.

Med mikrotalerne får du som leder mulighed for at afprøve nye talertricks. For eksempel:

  • at skifte den traditionelle indledning á la: ”Velkommen til jer alle sammen. Vi er jo samlet for at fejre, at xxxx”, som sender hele holdet på mental udflugt til uendeligheden, skift ud med en icebreacker, eller for eksempel en passende, relevant vittighed.
  • at bruge din stemme bevidst og skrue op og ned for den de steder i talen, hvor det er passende
  • at fortælle en god anekdote og finde en slagkraftig metafor

Med mikrotalen har du mulighed for at vurdere, om du nåede i mål med dit budskab. Fornemmede du genklang hos medarbejderne, da du fremhævede den strategisk forbilledlige opgaveløsning? Virkede din metafor? Grinede de af din vigtighed? Og hvis du ikke nåede helt i mål, så nyn med på Meat Loafs omkvæd: ”Two out of three ain’t bad…”

 

Når tre er en fest, og fire er til hest

I disse dage synger mange af os med på sangen om de tre vise mænd, der kom med guld, røgelse og myrra skær, fordi Jesus blev født. Om nogle måneder vil vi til Påske mindes, hvordan han genopstod tre dage efter sin død på korset.

Men kan det nu passe? På mange måder kan Biblen være lidt svær at greje. Hvordan kunne Maria egentlig føde som jomfru? Kunne Jesus vitterlig gå på vandet? Og hvordan blev faderen, sønnen og Helligånden smeltet sammen i én?

Ikke desto mindre har Biblen og kristendommen overbevist milliarder af mennesker om sin styrke. Måske en del af hemmeligheden ligger i Bibelens brug af tallet 3 og den overbevisende kraft, der ligger i netop dét tal.

Et studie fra University of California, der er offentliggjort i Journal of Marketing, illustrerer, at tre belæg for en påstand virker overbevisende. Omvendt kalder fire eller flere belæg for en påstand vores indre skeptiker frem i en sådan grad, at vi mentalt lægger armene over kors og begynder at rulle det positive, overbevisende indtryk tilbage, som vi havde fået efter de tre første belæg.

Første empiriske studie

Retorikere har i årevis brugt tallet tre som et værktøj til at bygge en overbevisende, mundtlig præsentation op. Ifølge de to professorer, Kurt A. Carlson og Suzanne Shu, er deres studie imidlertid det første, empiriske bevis for, at tallet 3 skulle have en særlig effekt.

Professorerne opdelte flere hundrede forsøgspersoner, som var universitetsstuderende, i grupper, der skulle tage stilling til forskellige scenarier. For eksempel hvorvidt et nyt morgenmadsprodukt var godt; om en kvinde skulle finde sammen med sin tidligere kæreste, og hvorvidt de troede på en politikers udsagn.

Hver påstand blev underbygget af mellem én og seks overbevisende grunde. For eksempel at den tidligere kæreste var både ’intelligent’, ’sød’, ’sjov’, og ’lækker’, og at morgenmadsproduktet var ’sundere’, ’mere sprød’, havde ’bedre smag’ og ’ingredienser af højere kvalitet’.

Resultatet var, at tre belæg for en påstand virkede overbevisende, mens fire var for meget.

Charmen ved tallet 3 kan også bruges på andre enheder end individer eller produkter, mener professorerne. For eksempel mente de også at kunne se en tendens til, at når aktieanalytikere eksempelvis havde vurderet de første tre bankers kvartalsresultater positivt, begyndte de at se skeptisk på resultatet fra den fjerde bank. Ligesom tallet 3 også har overbevisende effekt i præsentationer og politiske taler, hvor tre gentagelser banker budskabet ind.

Uden musik, uden kærlighed, uden glæde

Tag for eksempel statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) tale ved mindehøjtideligheden foran den franske ambassade den 15. november i år efter terrorangrebet i Paris.

Han taler om vores værdier: “De viser, hvem vi. Hvordan vi lever. Hvorfor vi lever. Angrebet på Paris – byernes by, lysenes by, kærlighedens by – var et angreb på os alle… Uden musik, uden kærlighed, uden glæde. Uden demokrati, uden frihed, og medmenneskelighed”.

Fra udlandet er – uden sammenligning i øvrigt – som eksempel Cæsar, der ‘kom, så og sejrede’.

Mens studiet viser, at tallet 3 har en særlig effekt, giver det imidlertid ikke en forklaring på, hvorfor det forholder sig sådan.

Måske de tre vise mænd havde svaret.

Lær præsentationstricks af Steve Jobs

Da stifteren af Apple Computer, Steve Jobs, efter 12 år fik lov til at sætte sig for bordenden af den virksomhed igen, han havde været forvist fra, spurgte næstformanden i bestyrelsen ham: ”Hvad nu? ”.

Hvorefter Steve Jobs svarede:

”Nu laver vi en bule i universet”

I en verden med bittesmå bits and bytes blev Steve Jobs en gigant. Det gjaldt også på scenen, hvor han formåede at favne nørder, entusiaster, analytikere og kunder verden over i sine præsentationer.

Han forførte han sit publikum ved at fortælle inspirerende, unikke og uforglemmelige historier. Han forvandlede sine præsentationer til et show med elementer, vi kender fra story telling og teaterverdenen, hvor helte, skurke og hjælpere indtager diverse roller, og hvor forskellige (visuelle) overraskelser holder publikums opmærksomhed fra begyndelsen til slutningen.

Steve Jobs kunne have valgt at fordybe sig i processorernes kraft, skærmenes styrke og bundkortenes hukommelseskapacitet, når han kommunikerede med sit publikum. I bogen The Presentation Secrets of Steve Jobs fortæller forfatteren Carmine Gallo, at Steve Jobs ikke var født med et særligt performer-talent. At holde fænomenale præsentationer var noget, han øvede sig på, om og om igen, indtil han kunne sit kram til perfektion.

Den besværlige pointe i den historie er, at lige som med alt andet, så gør øvelse mester. Steve Jobs øvede sig på sine præsentationer.

Den gode nyhed er, at du kan lære de præsentationstricks, Steve Jobs brugte og dermed blive bedre.

Råd #1 Find ud af, hvad du vil sige – kort og godt – og byg videre derfra

Lyder det banalt? Ja. Men det virker. Når du har dit hovedbudskab på plads, så strukturér det som en historie med en interessant indledning, en velargumenteret ’krop’ og en god afslutning.

  • Tune dit budskab til et tweet

Et godt budskab kan opsummeres i en kort og catchy overskrift. Find den. Da Steve Jobs i 2001 på en konference lancerede en ny MP3-afspiller, opsummerede han, hvordan den ville gøre det muligt for hver enkelt person at kunne gå rundt med hele sit musikbibliotek i lommen.

”iPod. Et tusinde sange i din lomme”, lød det. Du kan høre det cirka 15 minutter inde i præsentationen https://www.youtube.com/watch?v=SYMTy6fchiQ.

Steve Jobs fortalte selvfølgelig også diverse specifikationer ved iPod’en; at den vejede knap 170 gr; var super tynd og havde en 5 GB hard drive. Men det, publikum – og pressen – huskede, var den fængende sætning, der tog udgangspunkt i de fordele, som iPod’en gav kunderne og i øvrigt også svarede på det ene, grundlæggende og vigtigste spørgsmål, mange formentlig tænkte ved udsigten til endnu en MP3-afspiller: ”Og hvad så? ”

”Du liver nødt til at begynde med kundens oplevelse og så gå videre til teknologien. Ikke den anden vej”, var ét af Steve Jobs’ præsentationstricks.

  • Hvad brænder du for?

Aristoteles, den græske talermester, var overbevist om, at succesfulde talere må have patos. Taleren bør brænde for sit emne. Steve Jobs kunne have valgt at lyde som om, han læster op af brugsanvisningen på Apples produkter, men hans lidenskab for Apple og computere brændte gennem hans præsentationer, og den begejstring smittede han sit publikum med. Hvad brænder du for?

  • Det minder mig om….

Nu, hvor du har din overskrift og din passion på plads, så find de tre argumenter eller pointer, der underbygger den påstand, der er i din overskrift. Du kan med fordel pakke dem ind i metaforer eller analogier.

“For mig er en computer det mest bemærkelsesværdige værktøj, vi nogensinde har opfundet. Den er som en cykel for vores hjerner”, fortalte Steve Jobs engang. Metaforer lagrer historier i dit publikums hukommelse. Mange topledere er glade for sportsmetaforen, hvor ’vi spiller på samme hold’ eller ’tager én for holdet’, lige som metaforen med at være ’på en rejse sammen’ er udbredt. Find en metafor, der passer til din historie. Du kan også vælge en analogi, hvor du eksplicit (i modsætning til metaforen, hvor sammenligningen bliver implicit) sammenligner med noget andet. I et interview med Wall Street Journal forklarede Steve Jobs det forunderlige i, at mange folk syntes, iTunes var deres bedste app til Windows: ”Det svarer til at give et glas isvand til en person, der er i helvede”.

Der er flere hemmeligheder bag Steve Jobs præsentationer, så følg med her på bloggen eller tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vil du trænes i et lave en bule i dit publikums hukommelse, så tilmeld dig vores workshops.

 

HA + HA = AHA

Det siges ofte, at der findes tre slags mennesker her i verden.

Dem, der kan regne. Og dem, der ikke kan regne.

Trak du på smilebåndet? Så virkede vores finte med at bruge humor som middel til at fortælle dig, hvorfor du også med fordel kan bruge din humoristiske sans i dine præsentationer.

Humor er en del af dit publikums fordøjelsessystem. Komplicerede budskaber bliver nemmere at forstå, når du pakker dem sjovt ind. Humor er – brugt med omtanke – et effektivt kommunikationsværktøj, fordi det kan forenkle og forstørre en central pointe eller et særligt vigtigt argument, og skabe en følelse af samhørighed.

På Talerakademiet deler tekstforfatter og komiker Sebastian Dorset generøst ud af tips og tricks. I mange år har han været den sjove mand bag de sjove som tekstforfatter for blandt andre Jan Gintberg.

Også Jon Favreau, præsident Obamas taleskriver, gav tidligere i år gode råd fra sig. Det skete på en konference i København. Obama er mester i at bruge humor i sine taler, og et af de vigtigste råd, Favreau havde fået fra The President of Storytellers var:

’Tag dit job alvorligt, men tag ikke dig selv alt for seriøst’.

Da Obama eksempelvis blev anklaget for at være født i Kenya, og derfor ikke lovligt kunne være amerikansk præsident, brugte Obama en video af Simba fra Løvernes Konge for at lukke munden på sine kritikere, og kaldte det en hjemmevideo fra hans fødsel.

Ted Sorensen, John F. Kennedys taleskriver, havde et humorkartotek over sjove vendinger. Dem inddelte han i forskellige typer modtagere og sammenhænge, som han kunne bruge, når han skrev præsidentens taler.

Latter er en alvorlig affære, og de bedste ledere forstår at bruge værktøjet effektivt. Amazon-stifter Jeff Bezos bruger det eksempelvis i indledningen af en tale, hvor han fortæller om sitets spæde begyndelse før Amazon hed Amazon. Smil og latter udløser endorfiner, der gør os gladere, og således vil publikum føle, at de nyder en præsentation – også efter du er stoppet med at være sjov. Humor hjælper dit publikum til at skabe en følelsesmæssig forbindelse med dig som supplement til den intellektuelle relation, du også skaber med dem – en relation, der er fundamental for adgangen til at blive forstået, respekteret og husket.

Råd #1 Find pointen

En sjov anekdote i begyndelsen af et oplæg kan give dig en god begyndelse og lette en spændt stemning. Men anekdoten skal have en poine, som leder dig videre i talen.

Et eksempel: Marie ønskede desperat at vinde i Lotto. Hver uge bad hun: ”Kære Gud, lad mig vinde i Lotto, lad mig vinde i Lotto”. Hver onsdag tjekkede hun de seneste lottotal, men hver gang uden held. Til sidst foldede hun desperat hænderne og bad: ”Kære Gud, hvorfor lader du mig ikke vinde i Lotto, bare én gang?” Og himlen åbnede sig og hun hørte en stemme fra oven svare: ”Marie…start med at købe en Lottokupon”.

Hvad er pointen? Det kan for eksempel være at ”…lige som Marie er vi nødt til at investere ressourcer i et projekt for, at det kan lykkes”.

Råd #2 Drop bogen med 101 vitser

Se det sjove i dit eget liv. Hvilke skæve og velvalgte situationer fra dit liv kan du bruge i din formidling?

Råd #3 When in doubt, leave it out

Test din joke og dens pointe på en kollega før, du slipper den ud i fri dressur og fortolkning. Er den ikke sjov eller på kanten af at være stødende? Så drop den. Din troværdighed risikerer at fordufte hurtigere end vand på en varm sten.

Du kan læse mere om humor og præsentationer i Jonas Gabrielsen og Mette Møllers bog ’Ledere, der taler – taler, der ledere’.

Vil du trænes i at bruge mere humor i dine præsentationer? Så tilmeld dig Talerakademiets workshop i foråret 2016.

Simpelt og smukt: Sådan undgår du at vinde kategorien for verdens værste slide

Husker du scenen fra Rain Man, hvor Dustin Hoffman kommer ind i et cafeteria, og en servitrice taber en æske tandstikker?

Dustin Hoffmans øjne scanner gulvet. I løbet af et splitsekund har han talt tandstikkerne.

”246”, konstaterer han for sig selv og går videre.

Rain Man har en ekstraordinær opfattelsesevne.

Nogle af os er en anelse langsommere.

Glemmer du, så gør jeg også

I en ofte citeret videnskabelig artikel om menneskers hukommelse blev personer i et eksperiment kort fortalt bedt om at huske en tone, der var koblet med et tal. Når en tone lød, skulle personen gengive den rigtige kombination af tone og tal. Efterfølgende fik personen at vide, om vedkommende havde identificeret tonen korrekt.

Når der blot var to eller tre toner kunne personerne snildt huske kombinationen af toner og tal. Med fire forskellige toner tog de sjældent fejl. Men med fem eller flere toner steg fejlraten, og med 14 forskellige toner begik personerne mange fejl.

Forfatteren til artiklen, den amerikanske Harvard professor George Miller, referer i artiklen til flere forsøg, der viser validiteten af hans pointe. Miller konkluderer kort sagt, at der er en klar og tydelig grænse for, hvor mange stimuli vores korttidshukommelse kan modtage, processe og huske.

Ikke desto mindre dynges power point slides dagligt til med tal, detaljer og svømmebanediagrammer med bittesmå enkeltheder.

Som om vi alle var Rain man kloner.

“Når vi har forstået den slide, har vi vundet krigen”, lød det ironisk fra en general, der overværede det, New York Times for nogle år siden udnævnte til Verdens Værste Slide.

Hvordan det nogensinde er blevet state of the (non) art at præsentere på den måde, er en gåde. For ikke blot er sådanne præsentationer kedelige. Det, du siger, forsvinder ganske enkelt fra dine modtageres hukommelse i løbet af få sekunder.

Ét budskab pr. slide

Og du ved det godt: Jo mere, du fastholder dit publikums opmærksomhed, jo større sandsynlighed er der for, at de lytter til dig, husker det, du har sagt, og gør, som du gerne vil have dem til at gøre.

Men hvilken type råd er det egentlig: ’Fasthold publikums opmærksomhed’. Det svarer til at fortælle en dreng, der er ved at lære at spille tennis, at han skal lave et forhåndsslag med topspin. Det ved han jo allerede. Han aner bare ikke, hvordan han skal gøre det.

Så her kommer ét enkelt råd til, hvordan du gør dig og dine power points markant bedre, så dine medarbejdere / kunder / offentligheden kan huske, hvad du sagde:

  • Ét budskab pr. slide. Drop detaljerigdommen og fokusér på det vigtigste, du vil fortælle.Hvis du taler på samme tid, som du præsenterer en masse detaljeret tekst eller tal på din slide – hvad husker publikum så? Ingenting. Hjernen bliver forvirret. Skal den læse eller lytte på samme tid? Dit publikum skal lytte til dig. Du er præsentationen. Dine slides skal være nemmet at forstå.

5 tricks magiske matematikere kan lære dig om at holde et godt oplæg

Henning Afzelius folder gerne et stykke A4-papir for at illustrere eksponentielle ligningers funktion. Han går ikke af vejen for at danse som en ægypter i klasselokalet. Og han går gerne en ekstra omgang for at sikre, at alle har fanget den abstrakte algebra.

”Selvfølgelig skal man være forberedt, men man skal også være parat til det uforudsigelige og at række hånden ud til eleverne”, forklarede Afzelius i Politiken, da han i 2014 vandt en pris for sin exceptionelt gode undervisning i matematik, fysik og astronomi for gymnasieelever.

At få tal til at danse, så omverden kan se skønheden i dem, er ikke enhver forundt. Men Henning Afzelius og den amerikanske matematikprofessor Arthur Benjamin ved, at fænomenal, faglig formidling ikke blot handler om fakta. Den gode præsentation begynder med erkendelsen af, at den også er en performance.

Se folk i øjnene

Skal oplægget gøre et positivt indtryk og huskes af dem, der lytter, skal det indeholde elementer, vi kender fra teaterkunsten. For eksempel evnen til at være nærværende. Nærvær opstår ved noget så simpelt som at se på hinanden

  • Hav øjenkontakt med dit publikum, og drop vanen med at vende ryggen for at se på skærmen bag dig, så du kan læse op fra din power point præsentation
  • Læg dit manuskript fra dig og øv dig på baggrund af stikord
  • Vær åben over for publikum og uventede spørgsmål.

Fagnørder, don’t unite

For en god præsentation handler ikke kun om at være nærværende, den handler også om at gøre talens indhold nærværende

Tal i uendelig lange rækker kan slukke lyset i øjnene på de fleste. Abstrakte ord og vendinger kan få et glas vand til at støve. Men Arthur Benjamin kan få en hel sal til at lyse op, når han lader publikum kaste vilkårlige tal hen til ham, som han bygger videre på. For en god præsentation handler ikke kun om at være nærværende, den handler også om at gøre talens indhold nærværende. Henning Afzelius gør det abstrakte konkret, når han folder A4-papiret for at illustrere sin pointe. At blive nærværende handler om at gøre din præsentation relevant for modtageren.

  • Glem monologen og tag dialogen med dit publikum ved f.eks. at stille spørgsmål ud i salen
  • Gør det abstrakte konkret. Hvis jeres nye strategi hviler på et element, der hedder ’multi-local approach’, hvad betyder det så konkret? Hvad skal ledergruppen konkret gøre anderledes i morgen end de gjorde i dag, for at komme i øjenhøjde med eksempelvis en ’multi-local approach’? Skal lokalkontoret i Aserbajdsjan have større økonomisk frihed eller skal de have tjekket deres budgetter oftere? Hvis du ikke kan forklare det, så folk kan forstå dig, så har du ikke gjort dit forarbejde ordentligt. Klarhed i tanke giver klarhed i tale.

Abstrakte ord og vendinger kan få et glas vand til at støve

Blog skrevet af Nina Vinther Andersen

Se TED talk med Arthur Benjamin

Når vi sover, bliver hjernen oppe hele natten for at fortælle historier

En varm forårsdag tidligere i år havde jeg den store glæde at overvære Jon Favreau, præsident Obamas taleskriver, dele sine erfaringer og historier i et mørkt auditorium på Diamanten i København.

Den 34-årige amerikaner gemte sig bag sit podie. Han holdt uafbrudt fast i den ene side af det, mens han talte. Og han læste op fra sit manuskript. Med andre ord forbrød han sig mod mange at de retoriske anvisninger for en god, mundtlig fremførelse.

Fortæl hvad du har på hjertet

Ikke desto mindre tryllebandt han os med sit oplæg, og fik os til at le, tænke og snøfte af bevægelse. Med guldtråd broderede han sine råd ind i en historie om sin egen rejse fra uerfaren college student til at blive en af præsidentens mest betroede rådgivere, indtil han engageret sluttede sin tale med en rørende anekdote fra præsidentens indtrædelses tale.

For det vigtigste, Jon Favreau havde lært gennem sine otte år som præsidentens taleskriver, var, at den historie, du fortæller, er vigtigere end de ord, du bruger og det kropssprog, du fortæller den med. At du fortæller det, du vitterlig har på hjertet.

Find dit budskab

Med andre ord stikker historiens anatomi alt andet. Det allerførste, du derfor bør spørge dig selv før alt andet er:  “Hvad har jeg på hjertet? Hvad er min pointe? Hvad er det vigtigste budskab, jeg vil ud med? Og hvilke argumenter underbygger min pointe?”.

Det er rygraden i din tales krop. Bønnerne i din kaffe. Tråden i dit jakkesæt.

Det er ikke nyt. For titusindvis af år siden, da menneskeheden var stadig ung og der var ganske få af os, fortalte vi hinanden historier.

Fortæl med historier

I dag – titusindvis af år senere, hvor vores art har bredt sig ud over hele verden – fortaber vi os stadig i historier. Om succes, fiasko, sex, krig og kærlighed. Vi deler vores erfaringer i vores historier og vi lærer gennem andres. Vi er afhængige af historier. Selv når vi sover, bliver hjernen oppe hele natten for at fortælle historier.

Historiefortælling er, i sit inderste hjerte, et håndværk. Og historiefortællere har i tusindvis af år delt deres teknikker, tips og tricks.

Den forårsdag på Det Kongelige Bibliotek i København delte Jon Favreau sine teknikker med en udvalgt lille skare. På den her blog vil vi dele dem videre, ligesom vi vil indvi jer i andre gode tips, tricks, erfaringer og viden inden for talerkunsten.